Om Champagne

Champagne er arealmæssigt et stort område og ligger i den nordøstlige del af Frankrig. Mere præcist ligger det 160 km. øst for Paris. Så hvis man besøger Paris, er det værd at overveje at besøge Champagneområdet da transporten i bil eller med tog kun tager halvanden time. De 5 største vinproducerende områder er: Aube, Cöte de Blancs, Côte de Sézanne, Montagne de Reims, og Vallée de la Marne. Reims og Épernay er de største og mest kendte byer.
I Champagne er det kun de 3 druesorter: Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier der dyrkes og overordnet betegnes følgende distrikter som de bedste og mest kendte:

Montagne de Reims Pinot Noir
Côte des Blancs Chardonnay
Vallée de la Marne Pinot Meunier, Pinot Noir

Klima

Geografisk ligger Champagne nordligt og har en årlig gennemsnitstemperatur på 10 °C.
I det kolde klima har druerne svært ved at modne helt, men er en stor fordel, da druerne skal høstes med et højt syreindhold, som er ideel for produktion af Champagne.

Jordbunden

I Champagne er jordbunden vigtig. I de 3 ovenstående distrikter er jordbunden rig på Belemnite-kalk, som er fossile aflejringer da området tidligere var havbund. Her findes alle Grand Cru-markerne. I de sydlige områder: Aube og Côte de Sézanne er jordbunden domineret af Kimmeridge-ler hvilket også er udbredt i Chablis.

Druesorter

Næsten 80% af druerne i Champagne-distriktet er røde og mest udbredt er Pinot Meunier der giver en god krop og fylde, men mangler den renhed der får den rigtige champagne-karakter frem.
Pinot Noir er den anden røde drue som giver rygrad, fylde og dybde i vinen.
Ca. 20% er tilplantet med Chardonnay og er meget udbredt i Côte des Blancs. Chardonnay giver champagnen friskhed, syre, blomsternoter og elegance.

Grand Cru/Cru

Overordnet skelner man i Champagne mellem negociants (vinfirmaer) og recoltants (vinbønder). I dag findes der ca. 140 negociants (f.eks. Moet & Chandon, Ruinart). Disse vinfirmaer producerer deres champagne fra forskellige vinmarker og vinbønder.
Champagne-distriktet deles op i Grand Cru, Premier Cru osv. Men ikke efter en klassifikation, men efter en udvælgelse af 17 kommuner med den bedste beliggenhed og hvor de bedste druer produceres.
Grand Cru kommuner kaldes 100% kommuner, Premier Cru for 90-99% kommuner. Procentsatsen henviser til druernes handelspris. Grand Cru får således fuld betaling for druerne.
Når vinfirmaerne kun ejer ca. 12% af dyrkningsarealet er det meget afhængige af vinbønderne og prisen varierer efter hvilken by druerne kommer fra.
Pierre Brocard ligger syd for disse Cru-områder og som negociant og recoltant, så producerer og sælger de champagne fra egen vingård.



Fremstillingsmetode

Mousserende vin kan laves på forskellige måder, men champagne skal laves efter champagnemetoden. Andre mousserende vine udenfor champagne laves også efter champagnemetoden, men må ikke kaldes champagne.

  • En stille vin hældes på en kraftig flaske som kan tåle et højt tryk (champagneflasken)
  • Der tilsættes en blanding af sukker og gær (Liquer de Tirage), så en ny gæring kan starte i flasken. Denne forsegles typisk med en kapsel.
  • Gæringen starter i flasken (Prisse de Mousse). Gæren og sukker omdannes til alkohol og der udvikles kuldioxid, som udvikler sig til bobler i den tætlukkede flaske. Trykket i flasken stiger og for champagne skal den være 6 bar.
  • Herefter skal flasken lagre i minimum 12 måneder. Bundfaldet (sur lie) der samler sig i flasken giver den toastede og gærede smag. I denne proces skal flasken jævnligt roteres.
  • Flasken placeres med kapslen nedad i en bestemt vinkel (remuage) og skal roteres flere gange om dagen, for at tilbageværende gærceller og bundfald samler sig. Dette kan gøres manuelt i en klassisk reol (pupitre) eller automatisk i computerstyrede bure (Gyropalet). Denne proces tager 4-6 uger)
  • Når bundfaldet er samlet fryses toppen af flasken, så gærrester og bundfald kan fjernes (degorgement). Til dette bruges en dyr maskine som mange gange lejes hos et firma, der er specialister.
  • Sidste step er tilsætning af en lille mængde vin, sukker og lidt svovl – og kaldes dosage. Dette justerer hvor tør champagnen bliver. Kaldes på fransk Liquer d’expedition. Herefter lagrer flasken endnu 3 måneder, så dosagen kan arbejde sig ind i vinen. Som det fremgår, er dette en omfattende og dyr fremstillingsmetode. Druerne er altid håndplukkede og før processen kan starte, skal selve vinen produceres. Dette gør at champagne ligger en prisklasse over mousserende vine fra andre dele af verden, der er lavet på billigere metoder.

Stilarter

Der laves champagne i følgende stilarter:

  • Blanc de Blancs - 100% chardonnay
  • Blanc de Noirs - 100% røde druer
  • Rosé - blanding af rød- og hvidvin eller kort maceration*
  • Crément - mousserende vine lavet udenfor champagne med halvt kuldioidtryk.
  • Vintage/Millésime - årgangschampagne
  • ”Enkeltmarkschampagne” (fx Clos du Mesnil) - champagne på druer fra én enkelt mark

* maceration: de røde druer ligger et stykke tid i  gæringskarret 
         efter presning, så røde farvestoffer udtrækkes af drueskallerne.

Tørhedsgrad

På de fleste champagneflasker er angivet tørhedsgrad eller med andre ord hvor meget restsukker
der er i champagnen:

  • Brut Natural/Brut Zéro - max. 3 gram sukker pr. liter
  • Extra Brut - max. 6 gram sukker pr. liter
  • Brut - max 15 gram sukker pr. liter
  • Extra Sec/Extra Dry - mellem 12 og 20 gram sukker pr. liter
  • Sec - mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter
  • Demi-Sec - mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter
  • Doux - mere end 50 gram sukker pr. liter.